Bliv klogere ...

Tips og analyser

Her finder du indlæg om primært kommunikation og journalistik i teori og praksis – både når den fungerer, og når den går galt. Du får min analyse af konkrete eksempler fra virkeligheden: pressemeddelelser, interviews, politiske udmeldinger, krisekommunikation og mediedækning, der enten skaber klarhed eller forvirring samt vurderinger af den bagvedliggende strategi.

Kommunikation ...

Tips og analyser

Kommunikation ...

Tips og analyser

7 enkle greb til at skabe overskrifter der fanger din læser

Kommunikation ...

Tips og analyser

Taler...

Tips og analyser

"Vær nysgerrig og du opdager alle de talenter, du har"

5 fejl der sender din pressemeddelelse den direkte vej mod papirkurven

Når du sender din pressemeddelelse ud til relevante medier er der en risiko for, at den mavelander i redaktionens papirkurv. Her får du de 5 af de mest typiske årsager, til at pressemeddelelsen havner papirkurven i stedet for forsiden. 


  1. Der er ingen nyhed
    Journalister et opflasket med "nyhedskriterierne" og de spørger sig selv som det første, hvad er nyheden for mine læsere og hvorfor er det vigtigt for dem.  Og det skal ud også spørge dig selv kritisk om, inden du sender din pressemeddelelse.
    Du kan se mere om de journalistiske nyhedskriterier HER

  2. Den oser af reklame
    Din pressemeddelelse er hurtigt forvandlet til en papirkugle på vej mod en tre-points scoring i papirkurven, hvis den er fyldt med ord som "banebrydende, unik, fantastisk, absolut førende, sensationel". Skru ned for superlativerne og vis i stedet for, hvorfor din nyhed konkret vil gøre en forskel for læserne. 
     
  3. En gabende kedelig overskrift
    Din overskrift er den madding, der i første omgang skal få journalisterne til at bide på din krog. Så en kedelig og intetsigende overskrift får din pressemeddelelse til at have retning mod papirkurven i løbet af 2 sekunder. En god overskrift skal kunne læses alene, gøre læseren nysgerrig, love en konkret historie. Få inspiration HER

  4. Alt for laaang tekst uden struktur
    Ingen lange indledninger. Gå fra start direkte til det nyheden handler om. Du kan eventuelt  brede historien ud senere i teksten. Hav en klar vinkel på historien og hold dig til én nyhed og hav ikke for mange budskaber i en pressemeddelelse.  Få inspiration HER . Brug citater, der har indhold. Undgå citater som "Vi er glade for at kunne tilbyde et nyt produkt." Hav i stedet citater som f.eks.  "Det her vil give husejere mulighed for at skære 30% af deres varmeregning" 

  5. Elendig timing uden målretning
    Brug tid på at målrette din pressemeddelelse til de rette medier eller den rette journalist. Send din presse-meddelelse så den passer ind i mediets nyhedscyklus. Fredag eftermiddag og midt i hovedferier er typisk ikke en god ide .


Kontakt mig og få tips til at få dine pressemeddelelser forbi papirkurven og ud i æteren. Med mange års erfaring fra redaktioner ved jeg, hvordan journalister tænker


29 25 48 08 - lg@larsg.dk

taler, kommunikation, AI

Januar 2026

"Tænk som en journalist, når du laver din pressemeddelelse"

Se mere her

7 enkle greb til overskrifter der fanger

Kontakt mig og få tips til at få din kommunikation til at bevæge verden


29 25 48 08 - lg@larsg.dk

Din overskrift afgør ofte, om din tekst bliver læst eller ignoreret. Hvis du skal få nogen til at stoppe deres scroll på dine SoMe opslag eller få noget til at læse dit nyhedsbrev eller din pressemeddelelse, så skal din overskrift straks pirre læserens nysgerrighed. Her får du nogle enkle greb, du kan tage fat i, for at give dine tekster større chancer for at blive læst. 


  1.  Hvad får jeg ud af at læse videre?

     En god overskrift lover en gevinst, det kan være viden, indsigt eller en løsning på   et problem.

     Eksempel:

    • NEJ: Nyt produkt lanceret

    • Stærk: Nyt produkt halverer udgiften til .......


  2.   Vær meget konkret og undgå generelle budskaber

      Når dit budskab er præcist skaber det interesse og det udstråler troværdighed.          Brug fakta, tal og tydelige pointer. 

      Eksempel:

    • Generelt: Mange skriver intetsigende overskrifter

    • Konkret: Ni ud af ti laver den samme fejl i deres overskrifter

  3.   Skab et spørgsmål i din læsers hoved med din overskrift   

      En overskrift må gerne åbne et spørgsmål i læserens hoved – men lov ikke mere      end du kan holde. Indholdet skal leve op til overskriften. Clickbait gør dig                  utroværdig og det kan være svært at gøre det godt igen.

      Eksempel:

    • Hvorfor fanger nogle overskrifter– og andre slet ikke?


      
  4.   Brug aktive udsagnsord
      
    Det udstråler energi og en pil der peger fremad, når du bruger aktive udsagnsord
     
    Eksempel:
    • Ny test afslører sygdom langt tidligere

    • Virksomhed ændrer åbningstider efter protester

  5.   Hold fokus på ét budskab
      Fald ikke for fristelsen til at fylde din overskrift med flere budskaber. Hold dig til        den vigtigste. Du risikerer, at din læser mister overblikket, hvis du har flere              budskaber i din overskrift.

  6.   Målret din overskrift til dem du gerne vil ramme
      
    Din overskrift skal afspejle, om du skriver om en teknisk landevinding til                  ingeniører i et fagblad eller om du taler til børnefamlier i et SoMe opslag.                Ingeniørerne kan klare en lidt længere overskrift mens den skal være kortere på      SoMe.

  7.   Test din overskrift
      Spørg dig selv om din overskrift 




Januar 2026

"Får din overskrift ikke din læser til at spærre øjnene op inden for 3 sek., så er der store chancer for at din tekst bliver  ignoreret."

Se mere her

Skyder du også  budbringeren?

Kontakt mig og få inspiration til din kommunikationsstrategi. Få lukket hullerne i dit "forsvar", der hvor du står svagest og udnyt dine stærke offensive styrker.


29 25 48 08 - lg@larsg.dk

Når en shitstorm rammer, ser jeg flere og flere vælge at gå til modangreb ved at skyde budbringeren. Det kan på mange planer være en risikabel strategi, hvor rekylen kan være voldsom hård. Fra et helikopterperspektiv er det også en bekymrende tendens, da angreb på budbringeren også er et angreb på det pressede demokrati, vi kender i dag. 

 

Der synes i stigende grad at være en tendens til når topfolk i erhvervslivet eller politikere bliver ramt af en shitstorm, så vælger de at angribe dem der overbringer nyheden - pressen.  Senest er det folk fra landbrugets absolutte top, der i en dokumentar på TV2 med skjulte optagelser har fået blotlagt kritisable forhold i deres svinebesætninger.  Når man ser billederne af de misrøgtede svin i dokumentaren, er det for den neutrale seer svært at finde så meget som et lille bitte halmstrå at klamre sig til, hvis der skal findes gode argumenter mod at et par af landbrugets absolutte topfolk står med en rigtig møgsag i hænderne. Men hvis man af den grund forventede, at formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch efter TV2's dokumentar ville lægge sig fladt ned og undskylde og love bod og bedring, så blev man slemt skuffet. Det var bl.a. optagelser fra hans stald, der blev brugt i dokumentaren. Svineproducenternes formand har i stedet valgt en meget aggressiv strategi, hvor alle involverede bliver angrebet - ikke mindst budbringerne TV2 og journalister i al almindelighed.


En uklar strategi

Det kommer vist ikke som en stor overraskelse for nogen, at Landbrug & Fødevarer nok har den største lobbymaskine i dansk erhvervsliv kørende inde på Axelborg i København. Jeg tænker derfor, at formanden for de danske svineproducenter har fået lidt rådgivning, om hvilken strategi der skal anlægges som reaktion på de forhold i svineproduktionen, som blev blotlagt. 

Om tingene er løbet lidt løbsk for svineformanden, hvilket nemt kan ske, når man er i sine følelsers vold, ved jeg ikke. Men det er svært at se en klar strategi bag formandens kommunikation. Hvad vil han opnå? Og hos hvem?   

Hvis han havde forventet, at få opbakning og forståelse i den brede befolkning ved at angribe TV2 og journalister generelt  og udstille dem som de reelle skurke  sammen med de aktivister, der frembragte optagelserne og samtidig fremstille de syv eksperter, der har ytret sig, som idioter, der ikke ved hvad de taler om, så rammer han nok en del forbi skiven.


Intet af skjule, men I må ikke filme

Hans sympatibarometer faldt også en del grader, da han efterfølgende inviterede TV2 indenfor i sin stald, fordi med hans egne ord "ikke havde noget at skjule". De ord faldt dog pladask til jorden, da han pludselig under turen i stalden med TV2  pludselig forbød, at de filmede grisene, med begrundelsen "nu havde TV2 vist seerne nok døde grise". Hvis formålet med hans kommunikation var at opnå forståelse og sympati og få danskerne til at opfatte aktivisterne som de onde skurke, var det en helt fejlslagen strategi overfor det store flertal. Allerede nu er der samlet de 50.000 underskrifter der kræves for, at folketinget skal kigge på et borgerforslag om ændret lovgivning på området.


Vær bevidst om de små signaler, du sender

Efter landsretten ophævede forbuddet mod at TV2 måtte vise de skjulte optagelser, der var frembragt af aktivister ved indtrængen på Jeppe Blochs ejendom, lod han sig interviewe af TV2. Her valgte han også at angribe TV2, journalister generelt, aktivisterne, eksperterne og denne gang også det danske retsvæsen. Så strategien blev fastholdt. I sådan en situation skal man være bevidst om de signaler man sender. Selv de helt små. Han lod sig interviewe et sted, hvor det var tydeligt han var på skiferie. Det er ok at være på skiferie, men det sender et signal om at han måske ikke tager sagen alvorligt. Alt der kan forplumre ens budskab skal undgås, uanset om det virker som en lille ting.


Forargelsen rækker ofte kun til køledisken

Men måske er Jeppe Blochs strategi slet ikke at opnå sympati og forståelse bredt i befolkningen. For udover risikoen for at der kommer mere politisk fokus på svineproduktion med strammere lovgivning til følge, kan han og hans kollegaer sikkert leve med danskernes forargelse. Han kan jo koldt som supermarkedernes kølediske konstatere, at 90% af svineproduktionen ryger til eksport til lande, hvor befolkningen alligevel ikke ser TV2s dokumentar rulle over skærmen.  Samtidig kan han slå koldt vand i blodet i bevidsthed, om at historien har vist, at danskernes forargelse som regel kun rækker til det øjeblik de står over køledisken og skal vælge mellem den dyre og den billigere flæskesteg.  

Så måske taler han mere til sit eget bagland med et signal, om at jeg som jeres formand står inde for, det vi gør og at vi er de "gode" som kæmper mod de "onde" som vil os det skidt på et uretfærdigt grundlag. Det virker dog, ud fra mit udsigtspunkt som kommunikationsrådgiver som om, at strategien ikke har været helt klar, eller at den er fraveget undervejs. 


Din strategi afgør, hvor store skræmmer du får

Når en shitstorm er under opsejling mod orkanstyrke som i Jeppe Blochs og dansk landbrugs tilfælde, anbefaler jeg altid at lave en dybdegående analyse. Her bruger jeg den gode gamle SWOT analyse, så har du fra helikopteren overblik over dine styrker og svagheder i sagen. Du har en vurdering af det der kan true dig og hvilke muligheder du har for at komme styrket ud på den anden side. Her ud fra har du gode muligheder for at lave en kommunikationsstrategi, du kan holde fast i. I din kommunikation kan du med dit overblik bedre vide, hvor du kan betræde stien uden at træde på en mine i minefeltet. Find ud af hvem dine budskaber er vigtige for.  Hold dig til strategien og kommer der nyt frem, der kræver en justering, så lav øvelsen igen. Det er vigtigt at huske på, at det bedste værn mod en shitstorm er selv at have initiativet. At være på forkant og ikke bare parere de slag man får. Og at angribe TV2, aktivister, eksperter med spredhagl er at parere, ikke at have initiativet.  


En bekymrende tendens 
Set oppe fra helikopteren er det bekymrende, at der ser ud til at være en stærkt tiltagende tendens til at budbringeren bliver skudt, når man bliver konfronteret med kritik. Tendensen har ikke mindst fået fart efter en vis Donald Trump har sat sig i præsidentembedet på den anden side af Atlanten. Al kritik bliver fastslået som "fakenews" uanset om det kommer fra de store traditionelle medier, der altid har stået for stor grad af integritet. Den strategi har også bredt sig til vores breddegrader og vores folkevalgte. Ikke mindst blandt statsminister Mette Frederiksens tro væbnere, hvor angreb på budbringerne ser ud til at være det våben, som man først griber til, når man møder kritik.  Da landets justistsminister Peter Hummelgaard blev konfronteret med hans gentagne brud mod færdselsloven, indledte han straks et hårdt angreb på de journalister og medier, der bragte historien.

Hans forsøg på at gøre budbringerne til de onde skurke og sig selv som offer, slog naturligvis helt fejl. Det undrer mig, at ingen af de mange rådgivere, som ministre i dag omgiver sig med, skreg ham ind i hovedet og råbte "stop med det samme". For stoppe det kom han til. Han måtte sluge og fordøje kamelen og sige undskyld, for selvfølgelig kan landets justitsminister ikke bare bøje regler til egen gunst, som almindelige danskere skal overholde. 

Også Mette Frederiksens måske mest trofaste støtte ordfører Christian Rabjerg Madsen kunne heller ikke dy sig, da pressen tillod sig at lave en historie om de goder politikere har beriget sig selv med. Det synes vel oplagt, at befolkningen får oplyst, hvilke goder politikere har givet sig selv, som den almindelige dansker ikke får del i. Han iværksatte et pinligt angreb på de medier, der bragte historien. De fleste er vel enige om, at vores politikere skal stå på mål for de beslutninger, de træffer.


Demokratiet angribes indefra

Ironisk nok sidder politikerne netop på deres velpolstrede stole, fordi vi har et fungerende demokrati. USA's 3. præsident og en af stamfædrene til USA's forfatning Thomas Jefferson lagde allerede for mere end 200 år siden stor vægt på, at en fri og uafhængig presse var en afgørende forudsætning for frihed og demokrati. Med en verden i opbrud er det ud fra et demokratisk synspunkt bekymrende at vores egne politikere også i stigende grad blæser "fakenews" i deres trompeter. Det er i min optik trist, at vores højt besungne danske demokrati, i en verden hvor demokratiske grundprincipper er under voldsomt pres, bliver bekæmpet indefra.

shitstorm, kommunikationsstrategi, kommunikation,

Januar 2026

"Er du klar til at stå i mod en shitstorm?

Ellers skynd dig at blive det, så du ikke risikerer at grave hullet dybere"

Se mere her

Lad ikke AI dræbe din tale

Hvorfor skal du ikke lade AI skrive din tale?

Det korte svar er: "Fordi din tale kun bliver en god tale, du er stolt af, hvis det er DIN tale" 

Kunstig intelligens gør det nemt at få skrevet en tale på få sekunder. Men når ordene ikke er dine egne, mister talen både autenticitet og troværdighed. Denne artikel ser nærmere på, hvorfor det ikke altid er en god idé at bruge AI til at skrive sin tale.


Når taler i tidens løb har gjort et stort indtryk på mig, så har det ikke kun handlet om de ord, der blev sagt. Men måden de blev sagt på. Du kan fornemme det helt ud i tåspidserne, når en taler sætter sig selv på spil, når talen skrives og fremføres. Du kan fornemme følelserne bag og det gør talen autentisk og skaber en troværdighed omkring taleren.

En tale virker stærkest, når den kommer fra talerens egne ord, erfaringer og følelser. AI kan lyde helt korrekt, men ofte upersonlig og uden autencitet.


AI er ikke dig og har ikke din personlighed

En tale er en del af din identitet og personlighed. AI har vanskeligt ved at ramme netop din måde at tale og formulere dig på. Det kan dræbe det, du ønsker med din tale.


Dit ejerskab giver troværdighed

Når du selv ved, talen ikke er din egen, går det ud over oplevelsen af ægthed og ejerskab. Når du selv har kreeret din tale, kan dit publikum fornemme dit ejerskab og dit ansvar for talen. Det skaber igen troværdighed.


En AI kreeret tale er måske korrekt men helt sikkert kedelig

AI er en maskine og har ikke en personlighed med følelser og humor. Derfor ender AI-taler med at være generiske og forudsigelige, det gør dem mindre engagerende for publikum.


Du har noget vigtigt, som AI ikke har - situationsfornemmelse!

Når du selv har skrevet talen, forstår du den bedre og kan nemmere fornemme "temperaturen", hvor du skal holde din tale, Modsat AI kan du tilpasse dig situationen, reagere på publikum og improvisere undervejs.

AI fornemmer ikke stemningen i rummet og har ikke relationen til publikum. AI kan heller ikke som du beherske detaljer i konteksten, som kan være afgørende. Og når du krydrer din tale med humor, er timing og situationsfornemmelse altafgørende. Humor kan løfte din tale meget, men fejlanbragt humor kan ødelægge din tale. Den nødvendige situationsfornemmelse er en vigtig egenskab, du har, som AI ikke kan præstere.


Mist ikke værdifuld erfaring

Når du skriver din tale selv, styrker du dine fortælleevner, dit ordforråd og din evne til at strukturere tanker. Det er noget AI overtager, hvis du lader den gøre arbejdet. Øvelse gør mester. Hver gang du selv skriver og holder en tale opbygger du værdifuld erfaring, som gør dig til en bedre taler og styrker din selvtillid.


Lad dig ikke friste

Fald således ikke for fristelsen ved at lade AI skrive din tale. AI er en robot og du kommer til at tale som en robot, ikke det menneske du er.

Kontakt mig og få hjælp til en tale, som bryder lydmuren. Eller få støtte og tips til at blive "den fødte taler" uden sommerfuglene i maven får for meget magt over din præstation


29 25 48 08 - lg@larsg.dk

taler, kommunikation, AI

december 2025

"Når AI skriver din tale, lyder den sikkert klog, men slet ikke som dig"

Se mere her